Hjørnestenen er et evangelisk/socialt arbejde med egen bestyrelse.
Bestyrelsesmedlemmerne har tilhør i forskellige kirker.
Hjørnestenen fungerer som kirke for gadens folk
og er derfor mødested for narkomaner og alkoholikere.
Vi forkynder evangeliet om Jesus Kristus,
vi tror Han kan sætte mennesker fri
fra stofmisbrug, alkoholisme, prostitution, forkastelse m. m.
Hjørnestenens ledere er Eva & Lars Jensen,
Lars har selv en baggrund som misbruger, stiknarkoman
og alkoholiker, samt mange år i fængsel.
I 1996 kom Lars i kontakt med Klippen i København.
Det blev starten på et nyt liv.
Efter et ophold på Kildegården og et år på Brande Bibelhøjskole,
blev Lars i 1997 gift med Eva.
Hjørnestenen er en videreudvikling af opsøgende arbejde
blandt Hernings misbrugere.
Suppeteamet gik gennem 3 år ud på de kendte tilholdssteder,
med en gryde varm suppe.
Det gav os et stort kendskab til byens misbrugsmiljø
og samtidig oplevede vi en stor nød for at dele
det gode budskab om Jesus Kristus, med de stakkels mennesker.
Vi oplevede at misbrugerne langsomt fik tillid til os,
og det førte til at vi den 1. september2000, åbnede Hjørnestenen
i lejede lokaler i Smallegade 13 i Herning.
Hjørnestenen fungerer kun med frivillige medarbejdere,
vi søger fonde samt legater og modtager gaver fra mennesker
der ønsker at støtte op omkring vores arbejde.
Uden disse gaver, var det ikke muligt at fortsætte arbejdet.